Vangsgaard køber stærk spiller inden for high-end print

Vangsgaard A/S kan med glæde annoncere, at Colorgruppen A/S pr. 1. januar 2017 bliver en del af Vangsgaard. Organisationen styrkes dermed, og der tilføjes nye, spændende kompetencer til et i forvejen stærkt kompetencehus.

Colorgruppen har unikke evner og stor knowhow inden for high-end printløsninger til bl.a. kommerciel og udstillingsmæssig brug. Colorgruppen styrker således Vangsgaards organisation og tilfører nye, stærke kompetencer til den palette af produkter og services, Vangsgaard tilbyder. Ved overtagelsen samles alle aktiviteter i Vangsgaards domicil i Måløv.

”Opkøbet af Colorgruppen er et vigtigt skridt i vores vækststrategi og et godt match til vores ambition om yderligere at styrke positionen som kundernes foretrukne partner, når det gælder eksekveringen af visuel og grafisk kommunikation og branding,” udtaler René Rafn Hansen, adm. direktør hos Vangsgaard.

”Ved at gå sammen med Vangsgaard får vi endnu større muligheder for at udvikle vores forretning og tilbyde nuværende og nye kunder en bredere vifte af de grafiske ydelser, som Colorgruppen er kendt for, gennem et super moderne set-up. At alle ansatte kan flytte med til Måløv betyder meget for mig i forhold til, at vores kunder fortsat vil føle sig hjemme i et behageligt miljø hos Vangsgaard,” udtaler Morten Larsen, indehaver af Colorgruppen.

For yderligere information kan du kontakte:
René Rafn Hansen, Adm. direktør, Vangsgaard A/S, rrh@vangsgaard.dk, +45 2019 4545
Morten Larsen, Indehaver, Colorgruppen A/S, ml@colorgruppen.dk, +45 4044 6284

Om Colorgruppen
Colorgruppen A/S er grundlagt i 1977 og beskæftiger 14 medarbejdere på kontoret i Hvidovre.  Fokus er på kreativitet og high-end produkter fremstillet på moderne avanceret udstyr. Forretningsgrundlaget omfatter de tre fokusområder kommercielle print, udstillinger og fotografisk kunst. www.colorgruppen.dk

Om Vangsgaard
Vangsgaard A/S er stiftet i 1980 og beskæftiger 110 medarbejdere. Kerneforretningen består af kædekunder, virksomheder med store bilparker og større nordiske selskaber. Vangsgaard er en del af Ineko Group, som er førende i Norden inden for visuel kommunikation og branding. Koncernen beskæftiger omkring 680 medarbejdere fordelt i Norge, Sverige, Danmark og Finland, som tilsammen genererer en årlig omsætning på 1,3 mia. SEK. www.vangsgaard.dk

Download pressemeddelelsen som PDF her.

Skriv en kommentar

Navigate