Styrk din brandidentitet med den rigtige belysning

Som totalleverandør inden for visuel branding og identitet arbejder vi med mange aspekter af butiksindretning, herunder belysning. Læs her, hvad lys kan gøre for oplevelsen af en butik.

Lys skal opleves.

Derfor tager vi gerne vores kunder med ud til vores tætte samarbejdspartner On The Spot for med egne øjne at se den effekt, belysning – eller mangel på samme – har for opfattelsen af rum.

On The Spot er dedikerede inden for LED-belysningsløsninger i butiksområder, og deres lokaler på Amager er, uden at man helt kan sætte ord på hvorfor, et behageligt sted at være.

“Man lægger først mærke til belysning, når det er forkert,” fortæller Jørgen Hedrich, som er arkitekt og lysdesigner hos On The Spot. CEO, Michael Jessen, fortsætter:

”Det er psykologisk. Mennesker søger mod lys, ligesom insekter, og det påvirker os meget, om lyset er rigtigt eller forkert.”

Differentiering og brandidentitet
I butikssammenhæng betyder det, at den rigtige belysning sikrer flere kunder og øget omsætning. Samtidig er det en måde at differentiere sig på og styrke sin brandidentitet.

”Mange tænker omkostning, når det handler om lys – vi tænker oplevelser og lægger os i selen for at give vores kunder merværdi ved at skabe den rigtige belysning til de rigtige rum,” siger Michael.

For hos On The Spot køber man ikke bare lamper, men løsninger, som Michael siger.

”De materialer vi bruger, er ikke bedre end dem, andre bruger, men vi ved, hvordan de skal bruges på den rigtige måde – og det er det, der gør forskellen.”

Hvad rammer lyset?
Når man snakker med Michael og Jørgen, er man ikke i tvivl om, at de er eksperter inden for lys. Vi spurgte dem derfor om deres bedste råd til, hvordan man her og nu kan forbedre belysningen i sin butik.

”Det kan siges ret kort med et enkelt spørgsmål: Hvad rammer lyset?” fortæller Michael og uddyber:

”Lyser det på varen, på væggen, på gulvet, eller i øjnene på kunden, så det blænder? Lyset skal vise vej rundt i butikken og føre kunden videre, og oplyse butikkens varer.”

Hos Vangsgaard gør vi brug af On The Spots ekspertviden om lys til at skabe innovative og intelligente totalløsninger, som flytter vores kunders butikker til det næste niveau. Skal vi hjælpe dig med at gøre det samme? Skriv til sb@vangsgaard.dk, og hør nærmere.

Se eksempler på, hvilken forskel lys kan gøre her (links til andre cases med belysning).

Se billeder af On The Spots flotte lokaler i galleriet herunder.

Skriv en kommentar

Navigate