Nyhed: Flotte high-end displaysystemer

Som noget nyt tilbyder vi disse mere high-end displaysystemer, som pakker dit budskab ind på en lækker og nem måde.

Hos Vangsgaard har vi displaysystemer i mange størrelser, varianter og prisklasser til ethvert behov. Vi vil altid være på forkant med de nyeste løsninger af bedste kvalitet, og som noget nyt tilbyder vi nu displays og roll-ups fra Adder, som er et high-end produkt, der præsenterer dit budskab på en ekstra lækker måde.

Displaysystemer er særligt velegnede til at kommunikere dit budskab og sælge dine produkter i den fysiske butik eller i virksomheden på lige fod med andre former for skiltning og reklame.

Displaysystemerne fås som en mere traditionelt udseende roll-up, hvor kanten af banneret sættes fast i top og bund, som vist på billederne herunder.

 

Derudover har Adder udviklet FineLine-systemet, hvor banneret holdes fast til rammen med en tynd magnetstribe og derved er ekstrem let at skifte og få til at sidde pænt.

FineLine-systemet kan både stå – på gulvet eller et podie – og hænge – på væggen eller frit fra loftet. Rammerne fås i forskellige størrelser og tykkelser og findes i sølv, sort, hvid og træ.

Både gulvdisplayet og FineLine-systemet er tosidede og motiverne printes på 100% polyester, som er fri for PVC og træ og derved mere miljøvenlig.

Systemerne gør det nemt at sikre en altid opdateret skiltning, da bannerne ikke vejer noget, kan rulles og sendes, ikke krøller og får revner og er lette for alle at sætte op.

Tag fat i din kontaktperson, eller skriv til info@vangsgaard.dk, og hør mere om displaysystemerne.

 

Skriv en kommentar

Navigate