Flot billedvæg på den nye S-togsstation Carlsberg

Den nye S-togsstation Carlsberg er netop åbnet. En 168 m. lang billedvæg med Carlsbergs historie pryder den nye station.

I søndags kl. 12:00 standsede det første tog ved den nye S-togsstation Carlsberg, som skal være trafikknudepunkt ved den nye bydel Carlsberg Byen.

Carlsberg Station er tegnet af Gottlieb Paludan Architects, projekteret og udført af Carlsberg Byen og nu overdraget til DSB.

En lang historie
Ventende passagerer på perronen kan nyde en 4 m. høj og 168 m. lang billedvæg, der fortæller en kronologisk historie om Carlsberg før og nu.

Motiverne på billedvæggen er leveret af bureauet Punktum Design og printet og monteret af Vangsgaards montører, som i ly af natten borede næsten 700 huller og monterede omkring 500 m. gummiliste inden de 240 alubakker med folie kunne monteres.

Billederne er printet på 3M™-folie, og for at beskytte den flotte væg mod mere uofficielle kunstnere er den lamineret med en antigraffiti-folie, ligeledes fra 3M™.

Se den flotte billedvæg næste gang du kommer forbi Carlsberg Station, eller se den i galleriet herunder.

Skriv en kommentar

Navigate